Lysfænomener i Jordens atmosfære
Når solens hvide lys rammer små kuglerunde vanddråber i luften, så brydes lyset på samme måde som i en optisk prisme, og vi ser alle regnbuens farver, eller alle de synlige bølgelængder for lys. Hvorfor gør vi så det, kan man jo spørge, og hvorfor er der ofte 2 regnbuer på samme tid. Vi har alle set regnbuer, og spørgsmålet er nærliggende. Sollyset brydes i vanddråbens overflade når det rammer ind i dråben, de længste røde bølgelængder brydes lidt mindre end de kortere violette bølgelængder, og derfor spaltes det hvide lyse op, og de forskellige bølgelængder, eller farver, spredes ud. Den længste synlige bølgelængde er som sagt rød, derefter kommer orange, gul, grøn, turkis, indigo, og violet som den korteste synlige bølgelængde. Når lyset rammer dråbens bagvæg spejles det og sendes tilbage i en vinkel, det meste af det i hvert fald, lyset brydes igen, spredes lidt mere, og forlader vanddråben i næsten modsatte retning som den oprindelige lysstråle. Derfor ses regnbuer altid i den modsatte retning end solen. Lyset fra solen kan også brydes på en måde, så det rammer dråbens bagvæg 2 gange inden det forlader dråben igen, derved spredes farverne yderligere, og buen bliver breddere. Lyset spejles ikke 100%, noget af lyset spildes, og med en ekstra spejling, så bliver buen mindre lysstærk. Lyset der spejles 1 gang i dråben danner den lysstærke primære regnbue, lyset der spejles 2 gange danner den svagere sekundære regnbue. Man kan regne med at den primære regnbue altid er inderst, den sekundære yderst. Den primære regnbue har altid den røde farve yderst, og farverne er omvendte i den sekundære bue, på grund af den ekstra spejling i dråberne. Himlen ser normalt mørkere ud imellem buerne, og det kan vist alt sammen ses på billederne. Det er normalt regnvejr der giver anledning til regnbuer, men et vandfald, en vandslange der sprøjter vanddråber op i luften, eller springvand, kan alle give anledning til det samme optiske fænomen. Regnbuerne er faktisk helt runde, men man skal rigtigt højt op for at se det, f.eks. fra et fly. Sollyset kan også brydes i tåge, i stedet for regndråber, derved dannes en tågebue. Der findes også regnbuer om natten, lyset fra fuldmånen kan være kraftigt nok til at danne en såkaldt månebue. Der ses normalt ikke farver i en tågebue eller en månebue, de er ikke lysstærke nok, de ses derfor som hvidlige buer, og de ses ret sjældent. Et andet optisk fænomen, der ses lidt oftere, er en halo omkring solen, en lysende ring der opstår ved at sollyset brydes i iskrystallerne i højtliggende tynde cirrusskyer. Krystalstrukturen bryder lyset i 22 grader, og med en hånd for solen kan man se haloen rundt om solen, pas på øjnene. Er der mange iskrystaller der vender den flade side mod jorden, ser man bisole, også kaldet sundogs. Det er 2 kraftige lyspletter, en på hver side af solen, og de ses ofte sammen med en halo, og bisolene er placeret på haloens yderpunkter. Der kan også ses en halo om månen når forholdene er til det.
Månehalo 22 grader
Solhalo 22 grader
Bisole, sundogs, fotograferet ved den jyske vestkyst lidt før solnedgang.
Nærbillede af en bisol
solnedgang med lyssøjle
Hylkær bakke i solnedgang
Regnbuer 8/10 2004
Solhalo, og 2 Golden Retrievere
Lynnedslag om dagen.
