Meteors |
Vælg: |
Kometen Swift-Tuttle bevæger sig rundt om Solen i en aflang bane der krydser Jordens bane, og derfor rammer Jorden hvert år et spor af kometstøv som kometen har efterladt i sin bane omkring Solen. Kometstøvet kolliderer med Jordens atmosfære med en hastighed på over 200.000 km/t, den lille kometstump brænder op, fordamper og efterlader en lysende stribe af glødende luft, og det er det vi ser som et stjerneskud på himlen. Stjerneskud kaldes også meteorer, hvis noget større end støv rammer Jordens atmosfære, og hvis det er stort nok til at trænge igennem atmosfæren uden at brænde helt op, så kaldes det en meteorit, altså en sten man kan være heldig at finde og kan samle op. En meteorit kan være en stump af en asteroide, en sjælden stump af Mars eller måske noget materiale der blev tilovers da solsystemet blev dannet for 4-5 milliarder siden. Den årligt tilbagevendende meteorregn efter kometen Swift-Tuttle kaldes Perseiderne fordi de ser ud til at udspringe fra stjernebilledet Perseus, og man finder det højt på himlen i nordøst under det karakteristiske W i stjernebilledet Cassiopeia. Der kan ses måske omkring 100 meteorer i timen når sværmen når maksimum, hvis vejret tillader og man befinder sig på et mørkt sted med frit udsyn til himlen. Kometstøvet ligger spredt i rummet så der kan også ses meteorer i natten før og efter. På billederne ses et meteor der ramte atmosfæren over Silkeborg i 2002 og trak en farvet lysstribe på himlen der slutter af med et par ”lyskugler” der sandsynligvis skyldes at meteoret har roteret inden det brændte ud.. Billedet stammer fra en anden meteorsværm kaldet Leoniderne. Leoniderne den 19/11 2002 om morgenen, flot meteorstorm, foto med mit gamle 35mm kamera: Scannet negativ, flot "hale". Scannet udsnit af fotohandlerens print (9x13 papir) Scannet papirbillede Close-up af meteorets sidste lys. Leonide 2006 Sidste billede er ikke en Leonide, men mælkevejen okt-04, der er et meteor nederst til højre. Mamiya 645, E200 film 80mm f/1,9
Jernmeteorit der har overlevet turen ned igennem atmosfæren. størrelse ca. 3 cm. |