Animation af venuspassage omkring 2. kontakt.
Vores naboplanet Venus, den 2. planet i solsystemet.
Venuspassage,
en sjælden
begivenhed på himlen.
Tirsdag den 8. juni 2004 passerede naboplaneten Venus ind foran Solen. Den forsøgte at lave en solformørkelse, og det var ikke sket siden 1882, så ingen nulevende mennesker havde set det før. Man kunne se Venus som en skarp kulsort rund skive der bevæger sig hen over solskiven i løbet af ca. 6 timer. Ved hjælp af en kikkert kunne man se detaljer som ”dråbeeffekten”, og en skinnende sølvhvid ring der opstår fordi sollyset oplyser atmosfæren om Venus, når en del af Venus ses på mørk baggrund lige udenfor solskiven.
Nu er størrelsen på Venus ret beskeden - kun 12.104 km. i diameter, eller en smule mindre end Jorden, mod Solens 1.392.530 km., På en afstand af 43 mill. km, er Venus for langt væk fra Jorden til at syne ret stor på himlen og dens diameter dækker kun 3% af Solens. Når Venus ”rammer” Solen kaldes det 1. kontakt, og det skete kl. 7.25 set fra Silkeborg. Når Venus er lige præcis indenfor solskiven kaldes det 2. kontakt (kl. ca. 7.45), 3. kontakt er når Venus igen når kanten af solskiven, ved 4. kontakt forlader Venus solskiven helt.
Ved 2. og 3. kontakt optræder et fænomen kaldet ”dråbeeffekten”. Når Venus bevæger sig forbi 2. kontakt, ser det ud som om den sorte cirkel hænger fast i solkanten, som en dråbe vand under en vandhane. Pludselig forsvinder dråbeeffekten, og Venus befinder sig nu et lille stykke inde på solskiven, og man ser altså ikke præcist hvornår, 2. kontakt optræder på grund af dråbeeffekten.
Merkur og Venus er tættere på Solen end Jorden, og burde derfor ofte kunne ses foran Solen, men på grund af at planeternes baner om Solen hælder lidt i forhold til ekliptika (Jordens banebevægelse om Solen), så passerer Merkur og Venus som regel lidt over eller under Solen, set fra Jorden. Merkurs baneplan hælder 7 grader i forhold til ekliptika, og Venus´ baneplan hælder 3,4 grader. Ca. en gang i hvert århundrede sker det at Solen, Venus og Jorden placerer sig så præcist på linie at Venus passerer ind foran Solen, og ses som en rund sort klode foran Solens klare lys. Rettere sagt så sker det faktisk 2 gange, venuspassager sker altid 2 gange med 8 års mellemrum, og derefter går der enten 105,5 år eller 121,5 år inden næste par af venuspassager optræder. Der er altså en chance igen i år 2012 (bare ikke synligt fra Danmark). Glipper det også, tjaa så må vi håbe at internettet eksisterer og omtaler begivenheden den 11. december år 2117, så vores efterkommere kan få chancen i stedet.
Observatører i Europa, størstedelen af Afrika, Grønland og Asien kunne se hele passagen. Fra store dele af Amerika og f.eks. Japan og Tasmanien kunne man se en del af passagen. Fra den vestlige del af Nord- og Sydamerika kunne man ikke se passagen. For uheldige astrointeresserede amerikanere arrangeredes rejser til bl.a. Egypten. Her i Danmark var den geografiske placering perfekt. Man kunne også se mindre solpletter, men de er ikke så kulsorte, cirkelrunde og skarpt afgrænsede som Venus, så der var tydeligt forskel.
I 1700 og 1800 tallet var venuspassagerne store og forudsete begivenheder, dengang havde man ikke en præcis måling af afstanden mellem Jorden og Solen, den såkaldte astronomiske enhed (kaldet AU). En række præcise målinger af den tid det tager Venus at passere Solen kan bruges til en mere nøjagtig bestemmelse af afstanden til Solen. Den før omtalte dråbeeffekt gjorde imidlertid tidsmålingerne af passagen unøjagtige, da det ikke kan ses hvornår kanten af planeten præcist falder sammen med kanten af Solen. Franz Encke bedømte i 1824 afstanden til Solen til 153.340.000 km, baseret på målinger af venuspassagerne i 1761 og 1769. David Gill målte i 1877 afstanden til Solen ud fra observationer af planeten Mars´ bevægelser i forhold til baggrundsstjernerne, og hans resultat var indenfor 0,2% af den afstand man regner med i dag. Afstanden til Solen varierer lidt, men 1 astronomisk enhed (1AU) er 149.597.870 km. I dag har en venuspassage ingen særlig videnskabelig betydning, måske kan man få lidt oplysninger om atmosfæren ved at observere den i det kraftige modlys. I 1800 tallet håbede man på endnu mere præcise målinger til nøjagtig bestemmelse af afstanden til Solen. Det lykkedes som sagt ikke på grund af dråbeeffekten, så kun i 1700 tallet kunne venuspassager bidrage til at få en - på den tid - bedre viden, og det var om afstande i solsystemet.
På trods af den meget begrænsede videnskabelige interesse for begivenheden den 8. juni 2004, og igen i 2012, vil mange mere eller mindre astronomi interesserede følge himmellegemernes stævnemøde, og der kræves ikke andet end et stykke solfolie, eller briller der er beregnet til at kigge på Solen med. Det kan købes for ganske få kroner hos forhandlere af teleskoper og astronomiudstyr. Men det er vigtigt at man får fat i det rigtige folie for at undgå at beskadige øjnene!. En større oplevelse får men ved at bruge en almindelig håndkikkert med solfolie foran. Laver man et par filtre af solfolie til håndkikkerten, kan den jo også bruges til at se efter solpletter med. De forekommer ofte, og i varierende antal og størrelse, og kan være et forvarsel om nordlys. Har man lejlighed til at se igennem et større teleskop kan man se dråbeeffekten og den oplyste atmosfære, forstørrelsen i teleskopet kan dog blive så stor at man kun ser et lille udsnit af Solen så proportionerne forsvinder lidt, men størrelsen af Venus og evt. solpletter er imponerende. Man kan fotografere begivenheden igennem et teleskop, eller et kraftigt teleobjektiv, med passende filter til at dæmpe det kraftige sollys. Venuspassagerne blev godt nok fotograferet på glasplader i 1800 tallet, men dråbeeffekten og den skinnende hvidlige atmosfære på den sorte baggrund udenfor solskiven er ikke blevet fotograferet før 2004.
Her ses at Venus har en atmosfære, ved venuspassagen den 8. juni 2004 lyser sollyset atmosfæren op, så der ses en lysende atmosfærering. Det er set 122 år tidligere ved den forrige venuspassage men ikke fotograferet tidligere.
Foto:8" SCT med 40mm okular, Olympus E10 med T-con300, effektiv brændvidde 21.336mm f/105.
2. kontakt, foto taget som ovenstående.
3. kontakt KLIK for at
se større billede.
Venus transit setup KLIK på billedet.
Venus og Månen 23. februar 2004 KLIK
på billedet.
Venus light captured in the hot airstream
Venus
and the new moon
KLIK: Animation af venuspassage omkring 2. kontakt.
